Om Successiv Princippets særlige facetter

Kan man udnytte intuition på en kontrolleret måde?

Successiv Princippet udnytter ikke blot de involverede nøglepersoners logiske evner, men tillige på kontrolleret vis deres intuition. Det er dokumenteret, at denne evne er stærkere end normalt antaget. Det er derfor blevet kaldt ”intelligent kalkulation”.

En anden særlig facet er, at der under analyseprocessen i successive trin (deraf navnet) zoomes ind på de få vigtigste faktorer, der derefter bearbejdes yderligere. Dette leder til en høj effektivitet. Endelig bidrager Successiv Princippet også til ”at rive siloerne ned” mellem salg og marketing, udvikling, produktion, økonomi og vedligehold gennem anvendelsen af en tværfaglig analysegruppe.

Ekspert-vurderinger med dokumenteret neutralitet?

Man har hidtil søgt at undgå subjektive kvantitative vurderinger. Der anvendes f.eks. normalt et fast procenttal til at dække de dele af et budgetestimat eller lignende, som ikke kan dokumenteres. Typisk som ”10 % tillæg til uforudseeligt”. Som et andet eksempel har Trafikministeriet siden 2006 anvendt 50 % eller 30 % i forbindelse med de større trafikprojekter (afhængigt af projektets fase).

Der har været gode grunde til at undgå subjektive talvurderinger. Et forskningsarbejde på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, af Civiling. N. Lange har således identificeret op imod 30 forskellige faldgruber, som kan skævvride en subjektiv vurdering. Overoptimisme og ønsketænkning er blot to af disse. Langes forskning er imidlertid fulgt op af et omfattende dansk-norsk udviklingsarbejde, der både har anvendt moderne statistik og psykologi. Det er her lykkedes at kompensere for disse faldgruber i så stor udstrækning, at man nu i en årrække har kunnet opnå forbavsende neutrale og træfsikre resultater.

Den resulterende procedure, der er integreret som en del af Successiv Princippet, er primært baseret på anvendelse af nøje afbalancerede vurderingsgrupper og integration af de enkeltes personlige vurdering til et fælles resultat.

Ref.: N. Lange: ”Sikker vurdering af usikkerhed”, Masters Thesis 1985, DTU (ikke publiceret), refereret i S. Lichtenberg: Proactive management of uncertainty, 2000, 334 s., eget forlag.

Hvorfor successive trin?

Successiv Princippet arbejder top-down med specificering og anden afklaring i successive trin. For hvert trin identificeres den mest kritiske lokale usikkerhed. Den underkastes derfor konsekvent en yderligere specificering, hvorefter beregningen opdateres og typisk viser der sig en ny mest kritisk værdi.

På denne måde sikrer man sig optimalt mod at bruge tid på mindre vigtige forhold. Det er den korteste og hurtigste vej til et optimalt resultat, dvs. et resultat, hvor alle lokale usikkerheder er minimeret og som derfor udgør resultatet med den mindste usikkerhed.

Prognoser af projektvarigheder passer bedre end forudset!

En lang række projekttidsplaner er igennem årene blevet analyseret efter Successiv Princippet. Resultaterne foreligger som en middelværdi og en spredning omkring denne. Principielt skulle projektvarighederne variere ved typisk at ligge på begge sider af den beregnede middelværdi.

Der er imidlertid mange af de faktiske varigheder, som ligger præcis på det beregnede middeltal. Så mange, at det er signifikant. En mulig forklaring er, at middeltallet rummer en passende tid til de forsinkelser, som normalt opstår undervejs og som man normalt ikke har med i traditionelle tidsplaner. Det kan føles fair af projektlederen og hans folk at have disse reserver, hvorpå de ser det som en realistisk udfordring at komme i mål ”på dagen”. Er der dukket lidt flere forsinkelser op undervejs end forudset, kan man i praksis altid gøre en ekstra indsats.

Successive princippet giver ledelsen et tidligt overblik med dokumenteret høj nøjagtighed.

Det er muliggjort ved at integrere ny psykologiske viden med moderne statistiske teori. Det giver mulighed for at den menneskelige intelligens, intuition, samt kreativitet og gruppesynergi udnyttes langt mere effektivt. Det giver et værdifuldt supplement til de dokumenterbare historiske erfaringer.
Læs mere.